Luk
Brugernavn:

Password:
Glemt password?
Countries Kontakt Søg Link Log ind
Sika Danmark A/S
www.sika.com - Home www.sika.com - Home

Om Sika
Construction
Byg
Betonteknik
Kontakt
Forhandlere
Teknologier
Bygningskemikalier og mørtler
Elastisk forsegling og lim
Konstruktionslimning
Gulvbelægninger og malinger
Akustiske produkter
Industry
Roofing
SikaFloor Marine
Produktinformation
Referencer
Download Center
Jobbank
Her bor vi - Directions


Skriv ud

Bygningskemikalier og mørtler

Tilsætningsstoffer til beton, Færdigblandet mørtel, Tunnelbygning

Tilsætningsstoffer til beton Teknologi:

Brugen af tilsætningsstoffer i cement, mørtel og beton for at fremstille vandtæt eller holdbar beton, at øge vandtætheden for puds, at fremstille luftindblandet beton, at øge frisk betons bearbejdelighed, eller at opnå andre specielle egenskaber - både for frisk og hærdnet beton eller mørtel - er i dag en kendt og anvendt teknologi i de fleste bygge- og anlægsarbejder.
Beton består af tilslagsmaterialer, cement samt oftest flyveaske og/eller microsilica, vand og tilsætningsstoffer. Cement, flyveaske og microsilica betegnes ofte som "bindemidlet" Tilslagsmaterialerne er betonens grundmateriale, cement samt flyveaske og/eller microsilica blandet med vand udgør limen - først som "cementlim" og senere som "cementsten". Vandet er således en nødvendighed for den kemiske reaktion. Tilsætningsstofferne griber aktivt ind og modificerer den kemiske reaktion mellem vand og bindemiddel
Tilslagsmaterialerne har en afgørende betydning for betonens egenskaber. Grundmaterialet forsyner det endelige produkt med styrke, tæthed, holdbarhed og overfladestruktur, bindemidlet sammen med vandet, er skelettets lim og er derfor hovedansvarlig for betonens egenskaber.
Tilsætningsstoffer har stor betydning for både frisk og hærdet betons egenskaber. De tilsættes i en mængde af maksimalt 5% af cementens vægt.

Anvendelse:

  • Højtydende standardsortiment af tilsætningsstoffer til beton og mørtel samt specielt udviklede tilsætningsstoffer til store bygge- og anlægsarbejder.
  • Økonomiske tilsætningsstoffer til alle mulige anvendelsesformål.
  • Miljøvenlige tilsætningsstoffer der er biologisk nedbrydelige og ikke udvaskes af beton.
  • Tilsætningsstoffer der kan tilsættes på cementfabrikken for at ændre cementens egenskaber, herunder formalingshjælpende stoffer.
  • Korrosionsbeskyttende tilsætningsstoffer til cement, mørtel, beton og lignende produkter.
  • Grundlæggende undersøgelser af cements hydratation og tilsætningsstoffers virkemåde med henblik på udvikling af nye produkter og systemer.

Nyheder:

Superplastificeringsmidler

Effektive plastificerende eller superplastificeringsmidler har vundet stor udbredelse siden de blev lanceret i Japan i begyndelsen af 1960erne. De kan anvendes enten til at reducere mængden af vand i beton, og dermed mængden af cement, eller til at fremstille beton af stor styrke, hvorved konstruktionens levetid forlænges betydeligt. Ved anvendelse som superplastificeringsmiddel kan flydeegenskaberne for en beton med et bestemt vand/cement forhold forbedres, så der kan produceres flydende beton.
Disse nye betonteknologier, der især blev udviklet i Japan, tydeliggjorde imidlertid behovet for nye tilsætningsstoffer.

Nye omkostningseffektive polycarboxylat-baserede polymerer med lille indvirkning på miljøet er i gang med at fortrænge de traditionelle tilsætningsstoffer der f.eks. er baseret på ligninsulfonat, naphthalin- og melaminsulfonat varianter. Denne nye betonteknologi har et meget bredt anvendelsesområde: fra beton til bygge- og anlægsarbejder over specifikke betonkvaliteter til præfabrikering samt vibreringsfri beton, Self Compacting Concrete, af højeste kvalitet.

Betonteknologien står nu over for global forankring og vil fra centralt hold blive præsenteret for vores datterselskabers lokale specialister.

Tunnelbygning og minedrift Sprøjtebeton teknologi

De store fordele, der er forbundet med sprøjtebeton til konstruktioner, fjeld/jord sikring, samt forbedringen af udstyr, materialer og knowhow har gjort sprøjtebeton til et vigtigt redskab til mange forskellige typer arbejder.
For ca. 30 år siden anvendtes alene tørsprøjtemetoden. Denne metode var den fremherskende indtil midten af 1990erne, da vådsprøjtemetoden langt om længe vandt større udbredelse. I øjeblikket er vådsprøjtemetoden ved at vinde indpas verden over som den foretrukne metode.
I vådsprøjtemetoden anvendes der beton fremstillet på en færdigbeton fabrik, som traditionel beton, hvilket gør det muligt til enhver tid at kontrollere w/c forholdet og således også kvaliteten. Konsistensen kan tilpasses ved hjælp af tilsætningsstoffer. Ved vådsprøjtemetoden er det nemmere at opnå et homogent produkt af ens kvalitet gennem hele sprøjteprocessen. Den færdigblandede beton hældes i en betonpumpe der pumper betonen gennem en sprøjte ved højt tryk. I dag er stempelpumper de dominerede betonpumper på markedet for vådblandet sprøjtebeton.


Nyheder

Acceleratorer til sprøjtebeton

Sika har udviklet en lang række acceleratorer til sprøjtebeton. Tidligere blev der anvendt aluminat-baserede materialer. Af sikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager ser man i dag en stigende tendens til at virksomhederne på markedet for acceleratorer til sprøjtebeton er mere tilbageholdende med at anvende aggressive produkter. Samtidig stilles der strengere krav til betonkonstruktioners styrke og holdbarhed. Mistanken om, at styrketab eller udvaskning skyldes stærkt alkaliske acceleratorer, har tvunget industrien til at levere produkter med forbedrede egenskaber.
På grund af deres komplekse kemiske egenskaber er alkali-fri acceleratorer til sprøjtebeton dyrere end traditionelle acceleratorer. Prisen spiller imidlertid en mindre rolle, når man ser på de samlede omkostninger i det færdige projekt. Det, der tæller er den tidsbesparelse man opnår, mindre tilbageslag, kvalitetsforbedringen og et sikre arbejdsmiljø.
© Sika Danmark A/S 2006. Legal Notice